Spar på energibudgettet

Det kommer næppe som en overraskelse for ret mange, at en stor el af danskernes surt opsparede penge går til energi. Specielt brændstof til bilen, elektricitet og boligopvarmning er nogle af de store poster. Derfor kan der også være en del penge at hente, hvis det kan lade sig gøre at finde besparelser på disse områder – og det kan der rent faktisk for rigtig manges vedkommende.

Spar på brændstoffet til bilen

Det her er en af de lidt sværere at gøre noget ved. For med mindre man kører i en forholdsvis uøkonomisk bil, som man kan skifte ud, er der som regel ikke ret meget at hente på benzinpriserne. Der er ikke den store forskel mellem de forskellige selskaber. Og selv om de kører med forskellige rabatter, er der i virkeligheden ikke ret meget at spare på den front. Bor du i nærheden af en benzintank, som du ved kører med billigere priser på bestemte tidspunkter af døgnet eller på bestemte ugedage, er det selvfølgelig værd at holde øje med. Men den helt store gevinst bliver det næppe til, med mindre du har et meget stort kørselsbehov.

De gængse råd om at lade bilen stå og enten gå eller cykle på de kortere ture gælder selvfølgelig stadig. Ligesom det selvfølgelig også altid vil være en god idé at køre flere sammen i stedet for at benytte hver sin bil til f.eks. arbejde, fritidsinteresser osv. Og det er i virkeligheden nok her de største muligheder ligger for besparelse – det er ikke på selve prisen på brændstoffet, at der er så meget at spare.

Billigere elektricitet

I 2003 blev elmarkedet liberaliseret og danskerne fik mulighed for kvit og frit at kunne skifte elselskab. Og dette er faktisk et af de områder, hvor der kan være en god besparelse at hente. Mange danskere er dog forholdsvis konservative og har på trods af, at der næsten er går 15 år, stadig ikke taget denne mulighed for besparelse til sig. Men flere og flere har dog efterhånden fået øjnene op for muligheden.

På siden elprisoversigten.dk er der samlet en række gode informationer for dig, som går i overvejelse om at skifte elselskab – eller i det mindste ønsker at undersøge, hvordan dit nuværende elselskab klarer sig. Og det kan altså godt betale sig, at kigge sig lidt omkring. Siden starten i 2003 er der nemlig kommet en lang række nye elselskaber til. Og det har naturligt nok øget konkurrencen på området betragteligt. Så her er altså efterhånden en god mulighed for at hente en besparelse på dit energibudget.

Spar på varmen

Her kan virkelig være noget at hente. For danskerne betaler dyrt for at opvarme deres boliger. De normale spareråd gælder selvfølgelig som altid: Skru ned for varmen om natten eller når du ikke er hjemme og tilsvarende, når du lufter ud. Mange har også en tendens til at have en indendørs temperatur, som ligger et par grader højere end nødvendigt. Men selv om der kan spares med disse råd, kan langt flere danskere spare på energibudgettet på hel anden vis.

Måske er en varmepumpe svaret

For mange kan en varmepumpe nemlig være svaret. Benytter du dig eksempelvis af hel eller delvis el-opvarmning eller har du et ældre varmefyr, som egentlig bør skiftes ud. Eller er du simpelthen så uheldig, at bo i et område, hvor varme bare er urimelig dyrt, kan der være store besparelser ved at skifte til opvarmning med en varmepumpe. På varmepumpeoversigten.dk kan du få overblik over de forskellige typer varmepumper og finde råd og vejledning om, hvornår det kan betale sig at skifte til en varmepumpe, og hvilken type du så fald bør vælge.

Efterisolering kan være guld værd

Når du så har fundet frem til den optimale opvarmningsform og dermed den bedste pris på din varme, gælder det så om også at passe på den. For der er selvfølgelig inden grund til at lukke varmen ud igen, når den først er kommet ind i huset – det vil nemlig hurtigt blive en dyr affære.

En del danske boliger vil have gavn af et energitjek, hvor der bl.a. kigges på, om boligen er tilstrækkeligt og korrekt isoleret. Og bor du i et lidt ældre hus er der ganske god chance for, at efterisolering vil have en stor og gavnlig effekt på dit varmebudget. På boligplusenergi.dk kan du hente en række gode råd om efterisolering, som vil bringe dig noget nærmere målet om en god besparelse, som vil gavne langt ind i fremtiden.

Gode muligheder

Som det kan ses, er der altså forholdsvis gode muligheder for at finde steder, hvor der kan spares på energibudgettet. Kombinerer du de forskellige muligheder kan det i mange tilfælde faktisk gå hen og blive en ganske overvældende besparelse, der kan hentes.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *